Mandag & torsdag
Periode 1
I Friluftsmad & liv kommer du ud i naturen og bruger den aktivt. Vi laver mad over bål og trangia, tager på ture til skov og hav og udfordrer os selv gennem orienteringsløb, aktiviteter ved vandet og fælles oplevelser. Her handler det om at være ude, samarbejde og skabe minder – i både regn og sol.
I Teatertapas dykker vi ned i teaterets mange muligheder gennem lege, øvelser og små teknikker, der gør en stor forskel på scenen. Vi arbejder med hele kroppen og undersøger, hvordan bevægelse, stemme og nærvær kan fortælle historier.
Det handler ikke om at gøre alting perfekt – men om at turde prøve, være nysgerrig og opdage, hvor meget der kan opstå, når du tør kaste dig ud i det.
Når et band virkelig spiller sammen, kan man mærke det. Blikkene. Pauserne. Energien. Det er den følelse, vi går efter. Vi spiller pop, rock, soul, R&B og meget mere. Du arbejder med timing, dynamik, soloer og dit eget udtryk – og lærer at lytte, give plads og få musikken til at leve sammen med andre.
Kan du lide at forsvinde ind i farver, streger og idéer? I Tegning & Akvarel fylder vi bordene med tuscher, kridt, farveblyanter og akvarel. Vi tegner, eksperimenterer og prøver os frem – med plads til nysgerrighed, fordybelse og dit helt eget udtryk.
Giv dit outfit et personligt twist med accessories, du selv designer. Vi arbejder med stof, farver og spændende materialer, og du kan vælge mellem forskellige projekter og færdige mønstre. Her er plads til at prøve idéer af, finde dit eget udtryk og lade dig inspirere af andres kreative tanker.