Skru dit eget valgfagsår sammen, lige som du ønsker det

Valgfag på Vesterdal

Du skal vælge 8 forskellige valgfag på et år

Frihed til at vælge

På Vesterdal har alle elever 8 forskellige valgfag på et skoleår. Du skal ikke vælge dine valgfag, før du starter, men undervejs i løbet af skoleåret. På den måde har du frihed til at mærke efter undervejs, hvordan dine interesser, ønsker og drømme er, når I to uger før hver valgfagsperiode bliver præsenteret for de valgfag, I kan vælge imellem for den næste periode.

I hver periode vil der være 7-8 valgfag at vælge imellem, indenfor; Musik & Sang // Kunst & Håndværk // Film & Foto // Skuespil & Drama // Idræt & Friluftsliv.